Den forskræmte Columbus er en følelsesmæssigt ustabil nørd, og frygt viser sig at være et udmærket middel til at holde sig i live, når man er ved at blive ædt af en zombie. Tallahassee er en multifacetteret dræbermaskine, hvis eneste tilbageværende og overordnede mål er at sætte tænderne i verdens sidste Twinkie. De to ulige rejsekammerater slår sig sammen med de to troløse søstre Wichita og Little Rock, der har udviklet deres helt egen metode til at overleve zombiemareridtet.